Opdateret den 6. december 2011

© Hald Hovedgaard og Jyllands Forfattere

Priser og æresbevisninger til forfatteren Knud Sørensen

Leo Estvads legat

Den 30. november 2011 fik Knud Sørensen Leo Estvads legat.

Knud Sørensen fik prisen efter indstilling fra Dansk Forfatterforening. Ved overrækkelsen af legatet talte forfatteren Niels Hav

Aakjærprisen
Den 10. september 2011 fik Knud Sørensen Aakjærprisen

http://www.dr.dk/P4/Vest/Nyheder/Skive/2011/09/12/085300.htm&regional

Æresmedlem

Den 13. august 2011 blev Knud Sørensen æresmedlem af Morsø Kunstforening af 1961

Den 30. april 2011 blev Knud Sørensen udnævnt til æresmedlem af Limfjordsegnens Litteratur Samvirke


Mød Jyllands Forfattere på Store Bogdag 2011

Traditionen tro er Jyllands Forfatter også med på Hald Hovedgaard lørdag den 13. august. Ud fra det overordnede emne: Det er så dejligt ude på landet har vi sammensat følgende program:

Under Lindene

Oplæsning af 12 forfatteres værker. Kl. 11.00 og Kl. 13.00.

Hold 1.

Inge Pedersen, Erik Bech Jacobsen, Eva Carlsen, Erik Kock, Leif Sørensen, Pia Grandjean.

Hold 2.

Lise Andersen, Bo Lille, Stinne Berg, Brian Ørnbøl, Anett Sällsäter Christensen, Birgit Knudsen.

På standen

Mød forfatterne og deltag i diverse aktiviteter.

Tombola, gættekonkurrence med præmie, digtermaskine, salg af forfatterens bøger.


Læsernes bogpris

Louis Jensen er indstillet blandt 10 til Læsernes bogpris 2011 med bogen ” 2 kroner og 25 øre”. http://www.b.dk/kultur/louis-jensen-2-kroner-og-25-oere

Samme bog er blevet solgt til udgivelse i Tyskland




Weekendens Litteraturpris 2010

Inge Pedersen var indstillet blandt de 10 med bogen ” Til Amerika”




Brian P. Ørnbøl blandt 00'ernes markante debutanter

Brian P. Ørnbøl er blevet udnævnt af Kolding Bibliotekerne til at være én af 00'ernes markante debutanter (sammen med bl.a. Knud Romer, Christel Wiinblad, Maja Lucas og andre prominente navne). Se linket: her




Gyldendals læremiddelpris 2010 går til et medlem fra Jyllands Forfattere


Forfatter Jens Aage Poulsen har modtaget Gyldendals læremiddelpris 2010. Til lykke og BRAVO!

Se begrundelsen her



JYLLANDS FORFATTERE OG DEN BLÅ SOFA i TV-MIDT-VEST

Se udsendelsen om JYLLANDS FORFATTERE OG DEN BLÅ SOFA fra TV-MIDT-VEST den 20. maj 2010 her.



Louise Falsig deltager i et digteksperiment


Den 15. maj 2010 udkom EN FORBASKET GOD KOP KAFFE - DET REJSENDE DIGT på forlaget BoD (ISBN NR: 9788776914660)

Eksperimentet kredser sig om ét eneste digt, der tager ud på en oversættelses- og dannelsesrejse rundt i verden.

Ved hjælp af Google er det oprindelige digt oversat fra sprog til sprog. Fejlene i oversættelserne er viderført i oversættelsen til det næste sprog.

Hele tiden er, den oversættelse, der er gældende i det pågældende land, vist på dansk. Så man løbende har muligheden for at se forandringen med digtet.

Google oversætter; men bringer det budskabet i digtet frem, eller ... fremstår digtet efter oversættelsen uforståelig for modparten?

Endnu et spørgsmål opstår: Hvad angår oversættelse... fjerner Goggle os så mere fra hinanden, end den samler?

Digtet når efter turen rundt i forskellige lande atter tilbage til Danmark.

Og flere spørgsmål dukker op for læseren: Er det blevet et bedre digt, eller skulle det have forblevet tro mod sin oprindelse uden at lade sig påvirke og oversætte til andre sprog?

Er total integration altid et gode?



Gurli Henneberg og Den Blå Sofa

Gurli Henneberg var i Ringkøbing-Skjern Dagblad den 19. maj 2010 for at reklamere for Den Blå Sofa

Klik på billedet for at se artiklen.


Ny digtsamling på vej fra Brian P. Ørnbøl maj 2010

SANGE FRA MIDGAARD er en samling digte der på Brian P. Ørnbøls helt egen facon behandler personlige, eksistentielle og filosofiske temaer. Det udmønter sig i stærke, til tider patosfyldte digte, der trækker tråde til både klassisk, romantisk og ny ung lyrik. Digtsamlingen udkommer den 30. maj på forlaget DarkLights, hvor den allerede kan bestilles nu.

Titel: Sange fra Midgaard

103 sider. Hæftet.

Omslag: Carsten Munkholm

ISBN: 978-87-92657-04-6

Pris: 229,-


Inge Pedersen udkommer med digte og en roman i 2010

I 2009 udkom Inge Pedersen med en novelle til novellesamlingen TIMER I KØBENHAVN OG MALMÖ, Dansk-Svensk Forfatterselskab, 2009.

I 2010 har Inge Pedersen leveret digte til ALLE ELSKER FORÅR, nye danske sange, CD udgivet af sopranen Marianne Lund, 2010. Og til september 2010 udkommer romanen TIL AMERIKA på forlaget Gyldendal.


Marianne Jørgensen udkommer med med to udgivelser i april 2010

Romanen BONDEFANGET, forlaget Hovedland, udkommer den 24. april i forbindelse med Vild med Ord i Århus, hvor Marianne Jørgensen også læser op. Og den 26. april udkommer børnebogen HIV IND, JESPER. Allerede den 22. april anmeldte Flensborg Avis BONDEFANGET og har givet romanen fire 'bøger' ud af fem. Til lykke, Marianne!


Artikel i Nordjyske.dk den 19. april 2010 om Den Blå Sofa

Under overskriften JYSKE FORFATTERE VIL UD TIL OG I DEBAT MED FOLK finder du en artikel i Nordjyske.dk, Thisted, om de ambitioner, Den Blå Sofa-udvalget har på vegne af Jyllands Forfattere. God fornøjelse. Se på www.nordjyske.dk og søg under overskriften, så kommer artiklen op.


Louise Falsig skrev en kronik til Flensborg Avis

[Klik på artiklen for at se den som pdf-fil]


Den Blå Sofa med Bo Lille i Viborg Stifts Folkeblad
lørdag den 17. april 2010

"Jyllands Forfattere er blå i betrækket

Foreningen Jyllands Forfattere, der har base på Hald Hovedgaard, lancerer kulturtilbuddet Den Blå Sofa


Af Jesper Overgaard

Under overskriften Den Blå Sofa tilbyder hen ved 70 jyske forfattere at komme ud blandt folk for at fortælle, læse op og inspirere. Initiativet kommer fra den snart toårige forening Jyllands Forfattere, der har sit faste husly på Hald Hovedgaard.

Forfatteren og poeten Bo Lille fra Birgittelyst er egentlig ærkekøbenhavner, men er én af dem, der har gjort hovedlandets forfatterskaber til en hovedsag.

- Arbejdet går over al forventning med stor kollegialitet og aktivitet, blandt andet på vores to årlige »dagsmøder« på Hald Hovedgaard. Foreløbig eksisterer »Den blå sofa« ikke rent fysisk, da en sådan er noget besværlig at komme rundt med. Men hvem ved? I det mindste har vi snart premiere for den, når vi optræder i TV/Midt-Vest, siger Bo Lille.

Dansk Forfatterforening i København har en rød sofa. Rød skulle den jyske udgave i alt fald ikke være. Poesien har sin blå blomst. Jydernes skulle være blå. Den har vel plads til to eller tre forfattere ad gangen, alt efter behovet.

- Den oprindelige udgave af Jyllands Forfattere var en slags modvægt til københavneriet. Sådan er det nok ikke i dag. Jeg oplever en flok medlemmer, der hverken lider af mindrekomplekser eller storhedsvanvid. Vores møder er nok det mest inspirerende, jeg for tiden deltager i, siger han.

Selv sidder han i en lille redaktionsgruppe, der arbejder på at udgive en antologi med bidrag fra de jyske forfattere. Bo Lille regner med, at bogen kommer ud om et års tid. Sponsor søges.

Med sin blå- og hvidstribede kasket er han poeten Bo Lille, ordmageren, der kan dreje ethvert ord en knap. Når han tager kasketten af, er han nok mere Bo Lillesøe, cand.mag. i tysk og engelsk. Hver anden torsdag underviser Lille et hold unge på Viborgs lille forfatterskole. Da har han kasketten på. Den holder til i jugendvillaen bag biblioteket.

De øvrige torsdage tillader han sig at dyrke sine københavnske fortid. Han er den drivende kraft i mødestedet Underskoven, hvor lyrik og kortprosa har grobund."


Jyllands Forfattere på Facebook

I efteråret 2009 kom Jyllands Forfatter på Facebook. Du kan finde os under gruppen: Jyllands Forfatteres Venner. Bliv dog medlem af gruppen!

Gruppen kan findes her.


Erik Bech Jakobsen udgiver BIRKILDBOERNE den 7. Marts 2010

Primo marts 2010 udkommer Erik Bech Jakobsens BIRKILDBOERNE, hvor han beskriver udviklingen i landbruget og i Birkild de sidste 50 år. Han fortæller om de få gårde, der var i gamle dage, om tiden, hvor mange mennesker kunne leve af landbruget og til nutiden, hvor kun ganske få er beskæftiget ved det. I bogen beskrives indgående mange af de menneskers liv, de havde og for nogle få – stadig har i Birkild.

Pris: kr. 298,-
212 sider

Se mere på www.birkildvej.dk


Forårsmødet marts 2010

Forårsmødet den 14. Marts 2010 på Hald Hovedgaard var spækket med gode indlæg, oplæsning og diskussion om indhold og form. Manuskripter blev præsenteret og kommenteret i Æggerunden. Man glædede sig over andres udgivelser og succeser i 10-minutter-runden, der egentlig burde hedde Prale-runden. Og Karin Bojsen-Johannsen fra Flensborg fortalte levende om sydslesvigske forfattere og det danske sprogs vilkår i forfatterskaber fra Sydslesvig. Her finder du lidt fotos, taget af Jens Th. Carlsen. De giver dig et lille indtryk af stemningen til dagsmødet. Koncentration er der, men også meget latter. Desværre er der ikke fotos af pauserne, hvor snakken går og moderne networking udfolder sig … eller for den sags skyld fotos af den uhæmmede chokoladespisning under mødet… se, det er også noget, du er gået glip af.

Indledning ved Tine og Pia

Noget af forsamlingen

Terje Nordberg læser op


Tine tænker

Karin Johannsen-Bojsen fortæller

Terje Nordberg læser mere op


Jyllands Forfattere og DEN BLÅ SOFA – JYLLAND FORTÆLLER i TV-Midt-Vest

Den Blå Sofa bliver præsenteret på TV2 Midt-Vests sendeflade den 20. maj i frokost-tv, altså klokken 11. Derefter vises programmet også på Kanal Midt-Vest på Mokka den 14. juni om aftenen. Vi får 30 minutter, hvor fokus vil være på Jyllands Forfattere og Den Blå Sofa. Først et kvarter generel indføring i Jyllands Forfattere og Den Blå Sofa og derpå et kvarter i Den Blå Sofa.

Pia Grandjean repræsenterer tovholderteamet for Jyllands Forfattere og vil informere om vores interessesammenslutning: Hvem er vi? Hvad er historien? Hvad vil vi? Hvad kan vi tilbyde?

Louise Falsig repræsenterer tovholderteamet for Den Blå Sofa og forklarer alt om konceptet. Louise Falsig fortsætter i Den Blå Sofa, hvor også fagbogsforfatter Jan Svendsen vil være. I skrivende stund er de ved at finde ud af, hvad de skal fortæller om og læse op af.


Store Bogdag på Hald og præmiere på DEN BLÅ SOFA

Den 7. August 2010 er der Store Bogdag på Hald Hovedgaard og selvfølgelig deltager Jyllands Forfattere med en stand igen. Det helt nye er DEN BLÅ SOFA, som får live-præmiere. DEN BLÅ SOFA er populært sagt en sofa, der går på tourné med et par medlemmer af Jyllands Forfattere, der fra de bløde sæder fx fortæller om en udgivelse, læser op, beskriver en tid, viser illustrationer, forklarer oversættelsesudfordringer eller indvier i researcharbejdsprocedurer eller eller eller… Der er næsten 70 medlemmer i Jyllands Forfattere og mangfoldigheden er enorm, så derfor vil DEN BLÅ SOFA være vores vindue udadtil, så alle kan se, hvor meget en ’forfatter’ kan være. På nuværende tidspunkt har 24 medlemmer budt ind på DEN BLÅ SOFAs præmieredag. Al henvendelse om DEN BLÅ SOFA skal ske til Birgit Knudsen birgit.k@home1-gvdnet.dk eller Louise Falsig forfatter@louise-falsig.dk


Knud Sørensen udgiver ny digtsamling den 29. september 2009

Digtsamlingen har titlen NATURLIGVIS og udkommer på Gyldendal.

Forlaget skriver bl.a.: "Digte om det daglige liv, om at leve, om at blive ældre, om kunst og om naturen, navnlig Thy, hvorfra man har en fin udsigt til Mors, hvor forfatteren bor. Alt sammen skrevet med en ukunstlet enkelhed og ligefremhed, der er karakteristisk for hele Knud Sørensens værk." 72 sider. kr. 150.


Jyllands Forfattere med på Store Bogdag 8. August 2009

Dette er et udpluk af et hurtigt referat lavet af Pia Grandjean, som var tovholder for Jyllands Forfattere på Store Bogdag.

”Så lykkedes det endnu engang på Store Bogdag for Jyllands Forfattere!

Igen i år var Jyllands Forfatteres stand nok den mest besøgte. Vi havde den stand, hvor farver, kunst og kultur gik op i en højere enhed... Gurli Hennebergs utrolige smukke illustrationer var med til at højne det kunstneriske niveau. Marianne Jørgensens "hjemstavnsrugbrød" og Pia Greandjeans hjemstavnskager gjorde det muligt for publikum at "smage" på kunsten. Strandsten og bambus fik vores hvide pavillion til at ligne en sand oase - vores "hjemstavnsoase" Og Bo Lilles digtermaskine sørgede for, at forfatterkunsten var med til at betale for investeringen til Store Bogdag (læs: pavillionen) og gættekonkurrencen var med til at aktivere publikum.

Senere på dagen var 9 velforbedredte og velformulerede forfattere med til at sørge for oplæsningssuccesen ’Under Lindene’. Denne var delt i to seancer:

Hold 1.: Marianne Jørgensen, Erik Kock, Bo Lille, Inge Pedersen, Mogens Bynkov.

Hold 2.: Knud Sørensen, Leif Sørensen, Birgit Knudsen og Brian Ørnbøl.

Også vejret var skam med os. Sol og 26-27 graders varme - lige indtil kl. 16.00, så fik vi besøg af Thor og hans gedebukkevogn. Just præcis kl. 16.00 - sluttede vores program.

Tak til alle som deltog, tak for hjælpen - uden jer havde det ikke været muligt. Til jer som ikke deltog - I ved ikke, hvad I er gået glip af. Men I får chancen næste år.”

Se presseomtale af Jyllands Forfattere, Store Bogdag på Hald og en snak om identitet via hjemstavn i Jydske Vestkysten 30. juli 2009 her


Digtsamlingen PIROLENS FLØJT af Mogens Bynkou Nielsen udkommer 1.maj 2009

Mogens Bynkou Nielsen debuterede i bogform i 2004 med ET TRÆ ÅBNER SIG; i 2006 kom FRA Ø TIL Å. Siden 1999 har han haft digte i forskellige lyriktidsskrifter, bl.a. Hvedekorn, Apparatur og Øverste Kirurgiske. Han er medlem af Dansk Forfatterforening, Jyllands Forfattere og 57ºNord (en lyrikforening i Aalborg).


Titel: Pirolens fløjt
Indhold: Digte
Forfatter: Mogens Bynkou Nielsen
Forlag: Eksperimental Forlag
Omslagsdesign: Liana Matei
Sideantal: 113
ISBN: 978-87-91142-60-4
Pris: 118,- kr.
Udgivelsesdato: 1. maj 2009


Novellesamlingen HIMMELHOTELLERNE af Brian P. Ørnbøl udkommer i marts 2009

Brian P. Ørnbøl debuterede i 2008 med digtsamlingen BARBERBLADSHOLOGRAMMER, men har i en årrække publiceret i en lang række forskellige lyrik- og poesimagasiner - herunder Hvedekorn, Apparatur og GRAF. Bidrog i 2008 til Science Fiction antologien I OVERFLADEN med novellen STENDRØMME. Fungerer som ekstern konsulent for Dansk Forfatterforening, er litteraturanmelder på MetrOrd og medlem af Jyllands Forfattere.

Titel: Himmelhotellerne
Indhold: Noveller
Forfatter: Brian P. Ørnbøl
Forlag: DarkLights
Omslag: IGM DESIGN GRAFISK & Christian Juul Yssing
Illustrationer: Christian Juul Yssing
Sideantal: 95
ISBN: 978-87-992700-8-8
Pris: 229,- kr.
Udgivelsesdato: 27. marts 2009

Hvad får en mand til at bygge et bjerg i sin baghave? Hvorfor sælger en anden alt, hvad han ejer inklusive sine egne lemmer? Hvor rejser man hen, hvis alle steder er de samme? Hvad er det for bygninger, der kommer svævende om natten – og hvad laver byens indbyggere i dem? Brian P. Ørnbøl har skrevet en række skæve og underfundige historier der på en anderledes og ofte overraskende måde behandler eksistentielle problemstillinger og stiller spørgsmålene; hvad er det vi søger efter og hvad er det vi føler vi har mistet?


Kurt Harrits udkommer med digtsamling

Digtsamlingen FEM GRUNDE TIL IKKE AT DØ blev modtaget med positiv kritik og fx 4 stjerner ud af 6 i Nordjyske Tidende: ”Bemærkelsesværdig og fabelagtigt præcist leveret med et vittigt sind. Her er ingen goldhed eller frugtesløs formalisme. Det er det essentielle, der er på spil: naturen, øjeblikket og sansningens mystiske erfaring. Og det er vel i sig selv nok at leve for.”

Roskilde Dagblad skrev: ”Titlen rummer den dobbelthed, der kendetegner hele samlingen. Livet i dødens nærhed. Men det er først og fremmest livet, der bekræftes og besynges.”

Kurt Harrits
FEM GRUNDE TIL IKKE AT DØ
Jorinde & Joringel
ISBN 978-87-7322-252-2
Kr. 148,-
Udkommer: 2008


Ny udgivelse i december 2008 af Grit Niklasson:

For bare 40 år siden fødte kvinderne på landet deres børn i sengen eller på divanen hjemme i husene og på gårdene. Jordemødrene boede i nabolaget og kendte familierne, og således var barnefødslerne en naturlig og ganske udramatisk del af livet – dengang.

Grit Niklasson
DA FØDSLER VAR EN NATURLIG TING
- ROSA THOMSEN, EN NORDENFJORDS JORDEMODER, FORTÆLLER
80 sider, ht. ill. s/h
ISBN 978-87-7887-731-4
1. udgave 1. oplag
Udgivelse: december 2008
99 kr.

Med jordemoder Rosa Thomsens stilfærdige beretning om tiden som distriktsjordemoder i Nordjylland i 60'erne og begyndelsen af 70'erne får vi et lille indblik i kvindernes vanskelige forhold i fattige hjem. Og i et jordemoderliv med vagt hele døgnet, året rundt, og i familiernes liv og sociale netværk på en fantastisk smuk, men tyndtbefolket egn på landet mellem Vesterhavet og Limfjorden.


Winnie Maj Nydahl med ny roman den 24. december 2008

Winnie Maj Nydahl
TORNEKRONEN
- EN SELVBIOGRAFISK BERETNING OM JESU MANDDOM
ISBN-nr. 9788791312083
Forlaget Fortuna
Udgivelse: 24. december 2008.
Vejl. udsalgspris: kr. 279,00.

Bogen er tredje del af trilogien om Jesu barndom, ungdom og Hans sidste, fantastiske år. ”TORNEKRONEN” fortsætter i direkte forlængelse af ”LOTUSBLOMSTEN”, hvor Jesus vender hjem fra Sin lange rejse og ophold i Indien.


Sidste nyt fra Jyllands Forfattere

Halvårsmødet i Jyllands Forfattere, den 23. november 2008 på Hald Hovedgaard.


Marianne Jørgensen og Jens Th. Carlsen tog nogle stemningsbilleder fra mødet og det smukke Hald Hovedgaard i frostsol.


Tine og Pia bakser med det nyindkøbte banner


Frokost og hyggesnak


Mere frokost og endnu mere hyggesnak

Hald Hovedgaard den 23. november 2008


7. oktober 2008

NY BOG

Forfatter Martin Petersen udkom i september 2008 med den historiske roman KONGEN DER SENDTE PAVEN EN FUGL.

KONGEN DER SENDTE PAVEN EN FUGL fortæller den dramatiske historie om Sven Estridsen, konge af Danmark fra 1047 til 1076. Det er en krønike om Danmark i brydningstiden mellem vikingetid og middelalder og et sanseligt portræt af danernes konge som søn, mand, elsker politiker og kriger.

De danske kyster hærges af norskekongen, byer plyndres og brændes ned til grunden. Mens Sven Estridsen indgår strategiske alliancer med kirken i syd, sliber hans stridslystne lillebror sværd.
Sven taber sine slag, men vinder freden i Norden. Samtidig udfolder han sig som erobrer på anden vis, men ikke alle billiger kongens mange friller, og den ene hustru afløser den anden i kongsgårdene. Også Svens barndomsveninde, trællepigen Sigga, skal igen kommet til at krydse hans vej.

464 sider. Udkommer på forlaget Samleren 19.9.2008.

Forlagets vejledende pris: 299,-


Jyllands Forfattere i paneldiskussion ved ProvinsAntikvarboghandlerForeningens (PAF) bogfest

Fra den 12. september til den 14. september fejrer PAF 10 års jubilæum i Ridehuset i Århus ved et brag af en bogfest. Temaet for weekendens bogfest bliver ’Bøger? Bevar mig vel!’.

På åbningsdagen den 12. september deltager Jyllands Forfattere med to forfattere, som på hver deres måde i 20 minutter fortæller om deres forfatteskab og/eller læser op. Bagefter er der plads til spørgsmål fra tilhørerne.

Sammenslutningen Jyllands Forfattere bliver repræsenteret af:

Forfatteren Knud Sørensen, født 1928. Uddannet landinspektør. Første digte i ’Hvedekorn’ 1952. Har udgivet digte, noveller, romaner, biografier, erindringer og debatbøger, i alt ca. 40 titler. 1962-66 formand for Dansk Forfatterforenings lyrikergruppe, 1973-79 administrator af Forfatterforlaget Attika, 1983-1988 næstformand i Dansk Forfatterforening, medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond i flere perioder, senest 1994-2001. Har desuden været lyrikanmelder ved dagbladet Aktuelt (1973-1983) og TV-anmelder ved Jyllands-Posten 1988-1992. Medlem af Dansk Forfatterforening og Jyllands Forfattere.

Forfatteren og komponisten Bo Lille, cand. mag. i engelsk og tysk. Har udgivet ca. 15 bøger inden for genrerne faglitteratur, lyrik og roman, samt en LP. Har deltaget i forskellige antologier og tidsskrifter, bl.a. ’Hvedekorn’, ’Nu kan Hald være mere end nok’, samt CD’en ’Tærskel’ og folkeskolens nye antologi med korte tekster. Har siden 2003 haft eget forlag: Forlaget Ordsnedkeren. Turnerer endvidere med skrivekurser på skoler o.l.. Bestyrelsesmedlem i Dansk-Svensk Forfatterselskab og formand for det anerkendte litterære selskab Det Danske Klopstockselskab. Grundlægger og leder af det næstældste litterære forum i København, ’Underskoven’. Medlem af Dansk Forfatterforening, KODA og Jyllands Forfattere. Se mere på www.bolille.dk

Kom og hør paneldiskussionen i Ridehuset fredag den 12. september.


Romanudgivelse til store børn og unge:

Forfatteren Bo Lilles nye roman SMS-BANDEN er en spændingsroman for store børn og unge. SMS-BANDEN er opstået efter Bo Lilles skrivekurser med ca. 300 skoleelever. Bogens hovedemne er mobning, og Bo Lille har hentet inspiration i elevernes forslag og erfaringer om emnet. Romanen har to hovedpersoner, Rikke og Frank, som skiftes til at fortælle historien. De bliver pludselig hvirvlet ind i en forrygende farlig konflikt med klassens magtfulde dronning, Mette, og hendes giftige hof, bl.a. 'Banden', et voldeligt tæskehold, som gør alt, hvad Dronning Mette vil have dem til, og det er ikke så lidt ...Det hele SKAL ende med et susende farligt opgør, og det gør det!

Bo Lille
SMS-BANDEN
172 sider
Forlaget Ordsnedkeren
ISBN 87-91428-03-3
Pris: kr. 150,-


Jyllands Forfatteres stand på Hald blev kæmpe succes

Forfatterne Lise Andersen, Bo Lille, Marianne Jørgensen og Pia Grandjean Odderskov fik løftet opgaven at repræsentere Jyllands Forfattere på St. Bogdag på Hald Hovedgaard den 9. august 2008 med succes. Det var nok den bedst besøgte stand overhovedet. Mellem kl. 12-13 strømmede lyttere til sofahjørnet for at høre på oplæsning. Lagkagen blev spist, kaffen drukket, flag og parasol rusket godt igennem og det regnede næsten ikke. Bo Lilles digtermaskine indbragte Jyllands Forfattere lidt til kaffekassen. Og der blev fundet en glad vinder i forfatterkonkurrencen. Et par nye medlemmer fik teamet også – og humøret var højt. Se selv billederne.

Store Bogdag den 9. august – Jyllands Forfatteres stand med Bo Lille, Lise Andersen og
Pia Grandjean Odderskov
.

Store Bogdag den 9. august - folk stimler sammen, og vi får nye flag på medlemskortet ...

Store Bogdag den 9. august - vinderen af konkurrencen "Find 6 jyske forfattere" - Vibeke Olesen fra Viborg - får
overrakt et signeret eksemplar af Marianne Jørgensens novellesamling "Den dag, jeg slog min hund ihjel", som
udkom dagen i forvejen. De tre jyske forfattere Pia Grandjean, Lise Andersen og Marianne Jørgensen ses her
sammen med den glade vinder.


Nye udgivelser fra 2 forfattere fra Jyllands Forfattere

Til lykke til Lise Andersen og Marianne Jørgensen med deres nye udgivelser i august 2008.

Forfatteren Lise Andersen er udkommet med:

Novellesamlingen En særlig sommer - og andre billeder. Den består af mange små, minimalistiske fortællinger og enkelte lidt længere noveller. De handler om de spil, vi mennesker spiller med hinanden, med os selv - en detalje af hverdagen, der lægges under lup.

En særlig sommer – og andre billeder

179 sider

Udkommet på forlaget Attika

ISBN: 978-87-7528-722-2

Kr. 178,-



Forfatteren Marianne Jørgensen er udkommet med:

Novellesamlingen Den dag, jeg slog min hund ihjel. Tyve noveller om livet i udkants-Danmark. Noveller fortalt med en underfundig humor og et smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes – derude.

Marianne Jørgensen er ’uægte’ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet. Dette er hendes anden novellesamling.

Den dag jeg slog min hund ihjel

Udkommet på forlaget Hovedland

ISBN: 978-87-7070-087-0

Kr. 198,-